Van Gaal: Nok ikke alvorligt med RVP
Af Magnus Pilgaard 12. sep 2012 kl. 12:34
De fleste United-fans holder formentlig vejret i øjeblikket, mens de venter på dommen over Robin Van Persies skade – Hollands-træner Louis van Gaal tror ikke, det er alvorligt.
Robin Van Persie måtte lade sig udskifte i halvlegen i Hollands møde med Ungarn i VM-kvalifikationen i går aftes, efter at have fået to slag på lårmusklen i første halvleg. Med Wayne Rooney ude for Manchester United, er Sir Alex Ferguson formentlig lettet over at høre udtalelsen fra Hollands træner Louis Van Gaal efter kampen i går.
- Vi tog Van Persie ud for at være forsigtige. Det ser ikke ud til at være alvorligt, men du kan selvfølgelig aldrig være sikker. Vi tog ingen chancer, sagde hollænderen til SBS6.
Tiden må derfor vise, om den hollandske angriber bliver klar til Uniteds kamp mod Wigan på lørdag. Holland vandt i øvrigt kampen over Ungarn med 4-1.