Arsenal-spiller til Swansea
Af Mikkel Mandrup17. aug 2012 kl. 19:01
Den 21-årige forsvarsspiller Kyle Bartley, er skiftet til Michael Laudrups Swansea City på en permanent kontrakt.
Ifølge Arsenals officielle hjemmeside, er Bartley blevet solgt til Swansea. Den unge forsvarsspiller har været i Arsenal i 5 år, men har aldrig kunne bide sig fast på førsteholdet, og har derfor flere gange været lejet ud. I sidste sæson var han lejet ud til skotske Glasgow Rangers, og inden opholdet i Skotland, var han lejet ud til Championship-klubben Sheffield United. Desuden har han tidligere været kaptajn for Arsenals reservehold.
Opholdet hos Rangers var et opløftende lejemål for midterforsvareren, da han spillede fast for holdet. Den erfaring han kan tage med videre til Swansea, hvor han kan være med til at styrke det walisiske Premier League-hold, som i manges øjne skal kæmpe for overlevelse i denne sæson.
Han fik kun én optræden for Arsenals førstehold, det var i en Champions League kamp mod græske Olympiakos tilbage i 2009.