Carroll jagtes af AC Milan
Af Allan Baisgaard4. juli 2012 kl. 09:15
Som omtalt i dagens engelske rygter, så jagter AC Milan den langlemmede Liverpool-angriber Andy Carroll.
Hvis det står til Pier Silvio Berlusconi, som til dagligt agerer som konsulent i forhold til spillerindkøb hos milaneserne, så bør klubben hente den langlemmede Liverpool-angriber Andy Carroll. Pier Silvio Berlusconi er som bekendt søn af Milan-ejer Silvio Berlusconi, og derfor har man muligvis meget at sige i klubben.
Med afgangen af flere ældre spillere arbejdere milaneserne i øjeblikket på at bringe yngre spillere ind i truppen. Klubben har bl.a. sagt farvel til Clarence Seedorf, Mark van Bommel og Gennaro Gattuso, og står med den mulige afgang af brasilianske Robinho med muligheden for, at kunne finde penge til en transfer.
Problemet i denne sammenhæng er, at Carrolls værdi givet ikke er faldet meget efter ankomsten til Liverpool. Som bekendt betalte Liverpool ca. 300. mio. kr. for den langlemmede englænders underskrift, da de hentede angriberen i Newcastle.
Den unge Berlusconi har udset sig Carroll som en spiller, der ville være i stand til at bære milanesernes trøje med ære:
- Vi er ved at påbegynde en ny æra i Milan. Vi vil fortsætte med at hente yngre spillere til klubben, mens vi opretholder vores kultur. Milan har sine superstjerner. Som et muligt kommende indkøb kunne jeg godt tænke mig Andy Carroll. Jeg må indrømme, at på baggrund af spillerens fysiske egenskaber, og sådan som han spillede under EM, så vil jeg gerne have Carroll til Milan, udtaler Pier Silvio Berlusconi.
