Balotelli og De Rossi i verbal infight
Af Magnus Pilgaard 26. juni 2012 kl. 12:26
Under kampen mod England kom Italiens Mario Balotelli og Daniele De Rossi i verbal infight - der fortsatte i omklædningsrummet.
Italienske Mario Balotelli trækker for det meste overskrifter, og efterhånden skal der ingenting til, før pressen kaster sig over ham. Derfor er det ingen overraskelse, at pressen netop spottede et kæmpe skænderi mellem Balotelli og Daniele De Rossi under kampen mellem England og Italien.
Inden kampen skulle De Rossi angiveligt have refereret til Balotelli med ordene "Little Mario" til stor irritation for angriberen. Under kampen fik Balotelli en kæmpe verbal overhaling af De Rossi efter et mislykket indlæg, og den diskussion fortsatte ned gennem spillertunnellen og ind i omklædningsrummet, hvor Antonio Cassano var nødt til at ligge sig imellem, før stridighederne eskalerede yderligere.
Italien møder torsdag Tyskland i semifinalen ved EM, og man må håbe for italienerne, at stridsøksen imidlertid bliver begavet.