Defoe tilbage i Englands trup
Af Rasmus Stegmann8. juni 2012 kl. 20:37
Jermain Defoe er vendt tilbage til den engelske trup, efter en tur til London oven på et pludseligt dødsfald.
Tottenhams "Super-sub" Jermain Defoe fløj igår hjem til London, da hans far afgik ved døden. Mange havde nok forventet, at det ville betyde et farvel til EM for den rutinerede angriber. Idag meldes det dog, ifølge Ekstrabladet. at han igen er at finde i Englands EM-trup, der kan få hårdt brug for ham, da de må se bort fra Wayne Rooney i de første par kampe.
På sin Twitter skrev han desuden følgende:
- Jeg vil gerne takke mine fans, min familie, venner, England-drengene, FA og manageren for deres støtte.
Defoe har spillet 47 kampe med 15 mål til følge for det engelske landshold.