Syv spørgsmål til – Mesteren
Af Torsten Brix7. juni 2012 kl. 16:39
Søren Christensen var en af forårets største profiler, da FCN vandt det danske mesterskab. Nu kigger han frem mod EM-slutrunden…
Hvem tror du vinder EM – og hvorfor?
- Jeg tror på Spanien igen- deres spillestil er så indgroet i de fleste af deres spillere, så det er lettere for dem hurtigt at finde sammen på landsholdsplan. Mit kedelige bud er Spanien.
Hvilket hold og spiller bliver en positiv overraskelse?
- Jeg håber Danmark overrasker og sniger sig videre med Andreas Bjelland som den store profil.
Har du et bud på en EM-topscorer?
- Robin van Persie
Hvor mange point ender Danmark med efter deres gruppespil?
- 4 point. 1 mod Holland og 3 mod Portugal.
Hvor ser du de største danske styrker og svagheder?
- Jeg håber, at vi får at se et dansk hold turde være i boldbesiddende og med Kvist som balancespiller og Zimling med sine fremadrettede afleveringer, har vi en god central akse. Jeg synes, at vi har set lidt svingende ud i bagkæden, men forhåbentlig er det rettet til, til på lørdag. Agger får en nøglerolle som Danmarks bedste spiller.
Hvor mange timers EM-fodbold vil du komme til at se i denne måned? Kan vejret ændre på dette tal?
- Jeg regner med at se så meget som muligt. Vejret er ligegyldigt…
Har du et specielt slutrundeminde? Fra EM eller VM – med eller uden Danmarks deltagelse.
- Jeg husker, da Danmark slog Nigeria 4-1, hvor Laudrup vipper den elegant til Ebbe Sand. Den kamp så jeg med familien på en ferie, og vi var helt oppe og ringe.

Mere om Syv spørgsmål til.... :