Husker du: Zidanes EM-semifinale i 2000
Af Stefan Weichert5. juni 2012 kl. 21:01
Zidane spillede en stor rolle i Frankrigs EM-triumf i 2000, og specielt i semifinalen imod Portugal, hvor han scorede det afgørende mål.
Den østrigske dommer Gunter Benko gav Frankrig et kontroversielt straffe i overtiden, efter 1-1 i den ordinære tid i EM-semifinalen i 2000. Portugal var ellers kommet foran 1-0 i første halvleg, da Nuno Gomes scorede i det 19' minut. I anden halvleg slog Henry og Frankrig tilbage i det 51' minut, hvilket betød, at kampen gik i forlænget spilletid.
Dengang foregik overtiden som Golden Goal, hvilket betyder, at kampen stopper, når det første hold scorer, ellers fortsætter den i straffesparkskonkurrence efter de 2*15 minutter. I det 117' minut udspillede sig så den kontroversielle situation, da dommeren dømte et straffe til Frankrig. Bolden skulle have ramt Abel Xaviers arm, men Tv-billederne viste efterfølgende, at den kendelse var en smule tvivlsom.
Straffet tog en storspillende Zinedine Zidane sig af og sendte Frankrig videre til finalen, som de vandt over Italien. Semifinalen vil specielt blive husket for Zidanes præstation, men også for det tvivlsomme straffe. Du kan se højdepunkter fra Zidane ved semifinalen i videoen nedenfor, hvor straffet også er vist.
På grund af de voldsomme protester fra Abel Xavier, modtog han en seks måneder lang karantæne for alle UEFA-turneringer. Det samme fik Nuno Gomes og Paolo Bento.
