Liverpool vil beholde Cole
Af Andreas Laursen5. juni 2012 kl. 20:27
Lilles træner Rudi Garcia udtaler, at Joe Cole næste år spiller i Liverpool.
Da Joe Cole for to år siden skiftede fra Chelsea til Liverpool på en fri transfer, lignede det en af sommerens bedste signings. Men midtbanespilleren fik svært ved at gøre en forskel på Anfield, og sidste sommer blev han lejet ud til franske Lille.
Nu vil 30-årige Joe Cole gerne tilbage til Liverpool og vise sit værd, og ifølge Lille-træner Rudi Garcia, ønsker Liverpool's nye træner Brendan Rodgers ligeledes at få englænderen tilbage til klubben. Rudi Garcia har således udtalt til Canal+:
- Joe Cole bliver i Liverpool. Den nye stab ønsker at beholde ham. Vi vil huske tilbage på ham med stor glæde både som spiller og som menneske.
Rodgers kender Cole fra sin tid i Chelsea, og kan nu se frem til at blive genforenet med midtbanespilleren.