Se liste: Disse stjerner misser EM
Af Mike Bunde4. juni 2012 kl. 16:47
Flere topspillere må blive hjemme fra EM-slutrunden - enten skadet eller fravalgt. Se dem her!
Imens de fleste europæiske topspillere indtager Polen og Ukraine, så er der også spillere, der mod forventning må blive hjemme pga. skader eller manglende udtagelse.
Se listen her:
Carles Puyol – Spanien: Skadet
Knæopereret, og kan derfor ikke nå at blive klar til kamp.
Rio Ferdinand - England: Fravalgt
Fravalgt, muligvis fordi Ferdinand og John Terry ikke er på talefod, fordi Terry er under anklager for racisme mod United-stjernens lillebror Anton Ferdinand.
Bacary Sagna - Frankrig: Skadet
Brækket ben. Arsenal-profilen brækkede benet for anden gang i denne sæson i næstsidste kamp i Premier League.
Gary Cahill - England: Skadet
Brækket kæbe. Chelseas Gary Cahill var uheldig at løbe sammen med målmand Joe Hart under venskabskampen mod Belgien, og det betød en brækket kæbe og manglende deltagelse ved EM.
Dominico Criscito - Italien: Fravalgt-trukket sig
Zenit-spilleren er under mistanke i den omfattende matchfixing skandale i Italien. Han har derfor trukket sig.
Jack Wilshere – England: Skadet
Arsenal-talentet har misset hele sæsonen grundet en ankelskade. Han er desværre for England ikke blevet klar, og måtte derfor melde afbud. Skaden har nu generet Wilshire i et år, selvom omfanget fra start var omkring fem måneder.
Yoann Gourcuff - Frankrig: Fravalgt
Lyon-spilleren har haft en skidt sæson, og blev sorteret fra den franske trup efter Island-kampen.
Frank Lampard - England: Skadet
Chelsea-stjernen har pådraget sig en lårskade, og derfor må England undvære en af holdets mest erfarne spillere.
Cacau - Tyskland: Fravalgt
Stuttgart-profilen blev overraskende sorteret fra den tyske trup af Joachim Löw. Han var med i brutto-truppen - men måtte se slutrunden forsvinde i den endelige trup.
Gareth Barry – England: Skadet
City's Gareth Barry måtte udgå efter en halv time i venskabskampen mod Norge med en lyskeskade, og den holder altså ham ude af slutrunden.
David Villa – Spanien: Skadet
Barcelona-angriberen blev skadet under VM for klubhold, hvor han brækkede benet. Han nåede akkurat ikke at blive klar, og kan derfor ikke være med til at forsvare EM-titlen.
Giuseppe Rossi - Italien: Skadet
Villarreal-stjernen har desværre revet korsbåndet over for anden gang i denne sæson. En lang skadesperiode venter italieneren. Rossi blev desuden fravalgt til VM i Sydafrika, men denne gang var han tiltænkt en vigtig rolle.
Roberto Soldado – Spanien: Fravalgt
Valencia-stjernen er overraskende blevet fravalgt til fordel for Negredo fra Sevilla. Soldado har ellers lavet 29 mål for Valencia i sæsonen.
Ivica Olic - Kroatien: Skadet
Ivica Olic blev ligesom Gareth Barry skadet mod Norge, og lårskaden holder den kommende Wolfsburg-spiller ude af EM.
David De Gea - Spanien: Fravalgt
Manchester United målmanden er fravalgt til fordel for Casilias, Valdes og Reina. De Gea var ellers regnet som en mulighed efter Reinas svage sæson i Liverpool.
John Guidetti – Sverige: Fravalgt
Svenskeren har bombet mål ind for Feyenoord i Holland, men blev overraskende fravalgt af Erik Hamren, muligvis pga. en hofteskade, der har betydet begrænset spilletid siden april.
Mapou Yanga-Mbiwa - Frankrig: Fravalgt
Montpellier - kaptajnen har spillet en glimrende sæson for de franske mestre, men midtstopperen har altså ikke overbevist Laurent Blanc.
Mamadou Sakho - Frankrig: Fravalgt
Franske Mamadou Sakho er ikke udtaget, mest fordi han siden Carlo Ancelottis tiltrædelse i Paris Saint-Germain har måttet tage plads på bænken hos den stenrige klub.
Micah Richards - England: Fravalgt
Manchester City-backen er ikke med, da Roy Hodgson har valgt at satse på Glen Johnson og Phil Jones på højreback.
