T. Silva-forhandlinger i denne uge
Af Andreas Laursen29. maj 2012 kl. 11:53
FC Barcelona tager ifølge Sport til Milan for at forhandle om Thiago Silva i denne uge.
Den spanske avis Sport skriver tirsdag, at FC Barcelona i denne uge vil sende en delegation til Milan for at forhandle om den ombejlede forsvarsspiller Thiago Silva, der også er jagtet af Manchester City.
Prisen for Thiago Silva er dog i nærheden af 300 millioner kroner, og derfor er det muligt, at FC Barcelona vil inkludere en spiller i handelen. Barça er mest indstillet på at sende Ibrahim Affelay til Milan, mens AC Milans vice-præsident Adriano Galliani skulle være mere interesseret i den unge midtbanespiller Thiago Alcantara.
FC Barcelona er også på jagt efter en venstre back, og her kan Sport berette, at den catalanske klub fortsat er mest interesseret i Tottenhams Gareth Bale. Barça skulle være villige til at punge ud med 260 millioner kroner for waliseren, men hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vender de næsen mod Valencia, hvor Jordi Alba kan hentes noget billigere.