Twitter-brøler: Lionel Messi er død!
Af Magnus Ankerstjerne28. maj 2012 kl. 16:00
Fox Sports twitter sendte søndag chokbølger verden over, da den annoncerede, at Lionel Messi var død.
Fox Sports spansksprogede twitter kom i den grad i fokus, da den søndag amerikansk tid annoncerede, at Lionel Messi var død af hjertestop. Det viste sig selvfølgelig at være en fejl, da Fox Sports twitterkonto var blevet hacket; hvilket endnu ikke er bekræftet.
- Vi bringer en trist nyhed om, at Lionel Messi er død som følge af et hjertestop under en træning #RIPMessi, lød tweetet.
Det er siden blevet bekræftet, at Lionel Messi lever i bedste velgående. Fox Sports har endnu ikke udtalt sig om, hvordan tweetet er røget ud i cyberspace, men man formoder, at deres twitterfeed har været hacket.