- Lavezzi ender i PSG
Af Michael Thykier 24. maj 2012 kl. 11:29
Lavezzis agent regner med at argentineren skal spille i Paris i næste sæson.
Napolis Ezequiel Lavezzi har længe været en af de mest ombejlede angribere i europæisk fodbold. Den hurtige angriber har snart været rygtet til de fleste storklubber i Premier League, men nu siger hans agent, at PSG ligner en ny klub for Lavezzi:
- Jeg ved ikke noget specifikt endnu, men jeg tror at Lavezzi ender i Paris Saint-Germain, siger agenten Dario Cavoni til Calcio News 24.
- Jeg kan ikke se nogen italienske klubber, som ville kunne honorere Napolis økonomiske krav. Og den franske klub (PSG, red.) leder efter en spiller med Lavezzis karakteristika.
Lavezzi leverede ni mål og fem assist i Serie A i denne sæson. I Champions League blev det til to mål og tre assist.