EM-positioner: Playmakere og angribere
Af Evander Pedersen15. maj 2012 kl. 21:16
I sidste artikel om de forskellige positioner ved EM, skal vi kigge på slutrundens kreative playmakere og koldblodige målmaskiner.
Den formidable playmaker Mesut Özil er symbolet på, at den sportslige multikulturalisme har været en succes på det tyske fodboldlandshold. Man skal ikke mange år tilbage, før tysk fodbold var synonym med råstyrke, udholdenhed, engagement og brutalitet. Det nye årtusind under Jürgen Klinsmann og den nuværende træner Joachim Löw har dog betydet en radikal ændring i tankegangen og holdet er nu karakteriseret ved deres tekniske ekspertise, hurtige bevægelser, opfindsomhed og satsende spil, som er personificeret i Real Madrid-kreatøren.
Özils klubkammerat i den spanske hovedstad Cristiano Ronaldo har på trods af sin enorme succes på klubplan, hvor han sætter den ene rekord efter den anden, endnu ikke sat sit tydelige præg på det portugisiske landshold, hvilket er mystik for en mand med hans unaturlige fodboldkunstskaber. Forventningerne til superstjernen er tårnhøje, og han er nødt til at leve op til dem, hvis Portugal skal avancere fra 'dødens gruppe'.
Den hollandske frontløber Robin van Persie har været i sit livs form i denne sæson, og det er vel næppe for meget at give ham det meste af æren for Arsenals tredjeplads i Premier League. I hjemlandet påpeger flere kritikere, at Van Persie ikke besidder samme skarphed som sin landsholdskollega Klaas-Jan Huntelaar, der har scoret 31 mål i 50 kampe for Oranje, mens Arsenal-angriberen 'kun' kan notere sig for 25 mål i 62 kampe. Dermed skal Van Persie, der kun har scoret fire mål i to VM-slutrunder og EM 2008, forsøge at gøre kritikken til skamme ved at levere en pragtpræstation, som kan bringe 'det flade land' videre fra den indledende runde. Til Van Persies forsvar har han for det meste optrådt på venstrefløjen, når han har repræsenteret de orange farver.
I modsætning til de helt store nationer, hvor verdensstjerner huserer på samtlige positioner, skal Danmark og Sveriges to store profiler Nicklas Bendtner og Zlatan Ibrahimovic bære en stor del af læsset selv. Hvis den karismatiske svensker rammer niveauet, kan han alene føre vores blågule naboer et pænt stykke af vejen, præcis som han i år har gjort for sin klub AC Milan. Bendtner derimod er, med alt respekt, ikke en énmandshær på samme måde, men danskerne er tvunget til at have tillid til den kritiseret Premier League-angriber, da det er svært at se, hvor målene ellers skal komme fra.
På trods af David Villas langvarige skade op til EM og Fernando Torres' enorme selvtillidsproblem, så er der ingen grund til, at Spaniens landstræner Vicente Del Bosque ligger søvnløs om natten. De forsvarende Europa-mestre råder nemlig over Athletic Bilbaos Fernando Llorente, der sammen med resten af det basiske hold har skabt en hær af beundrere i fodboldverden efter deres imponerende præstation i Euro League. Det fysiske pragteksemplar råder udover sin imponerende styrke i boksen over en ganske god teknik og spilforståelse, og det kan virke uforståeligt, at han var reserve under den daværende Athletic-træner Javier Clemente.
I begyndelsen af sidste sæson var Danny Welbeck kun sjette-valg i Manchester Uniteds angreb, men efter et succesrigt lejeophold i Sunderland er den 21-årige angriber på rekordtid blevet en vigtig brik hos Fergusons 'røde djævle'. Da Englands absolut største stjerne Wayne Rooney sidder ude med karantæne i turneringens første to kampe, mod henholdsvis Frankrig og Sverige, er der lagt op til, at den unge komet med de ghanesiske rødder kan spille en afgørende rolle i gruppespillet.
Georgios Samaras, Fanis Gekas, Angelos Charisteas og Dimitris Salpigidis er alle beviser på, at Grækenland råder over et hav af erfarne offensiv-spillere. Kritikken går på, at de nævnte spillere ikke blot er erfarne, men også har haft deres storhedstid for længst. Det kunne derfor være spændende, hvis man forsøgte sig med den unge PAOK Salonika-angriber Stefanos Athansiadis, der haft en ganske lovende sæson.
Tjekkiets 22-årige Tomas Pekhart har imponeret på ungdomsholdene siden 2004, og det kan ikke vare længe før Nürnberg-angriberen etablerer sig selv som en fast del af A-landsholdet.
Slutrunden nærmer sig med hastige skridt, men Italiens landstræner Cesare Prandelli lader endnu til at stå tilbage med flere spørgsmål end svar, når det gælder holdets angribere. Vil Udinese-bomberen Antonio Di Natale nogensinde levere på landsholdet? Kan man stole på Manchester Citys 'enfant terrible' Mario Balotelli? Er AC Milans Antonio Cassano tilbage i fulde omdrejninger efter sin hjerteoperation, og kan Azzurris forholdsvis uprøvede kræfter, Parmas Sebastian Giovinco, Romas Fabio Borini og Sienas Mattia Destro, nå at finde deres plads på holdet, så kort tid før turneringen sparkes i gang?
Angrebsproblemer er ikke det, som den franske landstræner Laurent Blanc lider under. Både Real Madrid-stjernen Karim Benzema, Montpellier-bomberen Olivier Giroud og Marseille-angriberen Loic Remy leverer alle på højeste plan for tiden. Det store dilemma er snarere, hvilken spiller der skal indtage rollen som spilfordeler bag angriberne. Samir Nasri har gjort en udmærket figur for de engelske mestre Manchester City, men han kommer ikke altid godt ud af det med Blanc, der dog ikke har de helt store alternativer, da hverken Sochaux' Marvin Martin eller Lyons Yoann Gourcuff har spillet op til sit bedste i indeværende sæson.
Hvis Polen har nogen forhåbninger om at gøre en god figur på hjemmebane, så er det vigtigt, at værtsnationen formår at finde en fast playmaker i stedet for konstant at forsøge sig med nye konstellationer. Det ene øjeblik spiller Bordeaux' Ludovic Obraniak, mens Trabzonspors Adrian Mierzejewski er at finde på den spilfordelende plads det næste øjeblik. Umiddelbart bør det ikke være et svært valg for træner Francziszek Smuda, da Obraniak har været i sprudlende form for det franske sub-top-hold, mens Mierzejewski har haft svært ved at fastholde sin position på det tyrkiske mandskab.
Det åbenlyse valg for Ukraines landstræner Oleg Blokhin vil være at fastholde angrebskonstellationen med de to nationalskatte Andriy Voronin og Andriy Shevchenko. Kun følelsesforladte mennesker vil ønske at se en legende som Shevchenko sidde på bænken, men Blokhin må se på fakta, og her er det tydeligt at den tidligere AC Milan-målmaskine er en skygge af sig selv. Hvis Blokhin i stedet vil puste lidt nyt liv i angrebet, kan han kigge i retning af Shevchenkos holdkammerat i Dynamo Kiev Artem Milevski og Yevhen Seleznyov fra Shakhtar Donetsk.
Rusland-træner Dick Advocaat står også overfor et svært valg, når han skal vælge, hvem der skal indtage positionen som den centrale angriber. Bliver det Zenits Aleksandr Kerzhakov, Lokomotiv Moskas Roman Pavlyuchenko eller Premier League-overraskelsen Pavel Pogrebnyak.
