Venstre back vil til Barça
Af Andreas Laursen15. maj 2012 kl. 18:39
Romas venstre back José Ángel er ikke i tvivl om, hvad han vil svare, hvis Barça ringer.
Med Abidals sygdom og Maxwells afgang til PSG i vinterens transfervindue, er førsteprioriteten for FC Barcelona-staben denne sommer at hente en ny venstre back.
De varmeste navne er Tottenhams Gareth Bale og Valencias Jordi Alba, men også Romas 22-årige spanier José Ángel har været nævnt som en mulighed. Den tidligere Sporting Gijón-spiller indrømmer nu til Com Radio, at Barça allerede henvendte sig sidste sommer:
- Der var kontakt med Barcelona og Sporting Lissabon, men der blev ikke indgået en aftale.
José Ángel er dog ikke i tvivl om, hvad han vil svare, hvis Tito Vilanova eller Zubizarreta ringer:
- Man kan ikke sige nej til Barcelona.
José Ángel blev hentet til Roma for et år siden af Luís Enrique, der tidligere trænede Barcelonas reservehold. Den unge back har spillet en god sæson for Roma og har kontrakt med hovedstadsklubben indtil 2016.