Avis: Milan kigger på Balo og Sneijder
Af Kristian Nielsen12. maj 2012 kl. 12:53
Berlusconi har holdt møde med Galliani og Allegri, hvor man diskuterede at hente Balotelli og Sneijder til Milan.
Milan-træner Massimiliano Allegri har over for ledelsen i den italienske klub ønsket mere kvalitet på midtbanen, og nu spekuleres der i at hente Inter-spilleren Wesley Sneijder til klubben. Det skriver den italienske avis La Gazetta dello Sport.
Ifølge avisen var vicepræsident Adriano Galliani og træner Massimiliano Allegri inviteret hjem til klubpræsidenten Silvio Berlusconi. Her snakkede de tre Milan-bosser om fremtiden for klubben. Udover Sneijder er man også villig til at hente Mario Balotelli tilbage til Italien.
Balotelli er konstant i de britiske mediers søgelys, og Manchester City-angriberen har offentligt erklæret, at han er Milan-tilhænger.
Der forventes en større udrensning i Milan henover sommeren, hvor veteranerne Nesta Gattuso Inzaghi har erklæret, at de forlader klubben.