Kommentar:Årets Superliga er ved at nå sit absolutte klimaks med tre runder tilbage. Mesterskabskampen sprøjter og sprudler, og resten af de jyske klubber har heller ikke fået ranginddelt de øvrige europæiske pladser. Sæsonen er til gengæld forbi for HB Køge. De rykkede endegyldigt ud af Superligaen i sidste weekend og resten af tiden i landets bedste rækker vil fungere som en fin lille udtoning.
Nu hvor den utopiske chance for overlevelse er smuldret, har HB Køges træner, Tommy Møller Nielsen, frit rum til at anvende nogle af de unge spillere, der fra næste sæson skal tage over i 1. division. HB Køge kommer til at miste profiler – Nikolaj Madsen har kaldt sin afgang – og det betyder, en spiller som Lee Rochester for alvor kan få chancen. Lees storebror, Marc, har i forvejen brugt foråret og førnævnte Nikolaj Madsens skade til at bide sig fast i startopstillingen. Ungdommen styrer så sandelig Herfølge og omegn – HB Køge er sågar kommet på 'åh så hippe' Twitter.
I Silkeborg IF er et par unge talenter med på det hold, der snart kan glemme alt snak om europæisk fodbold i næste sæson. Med 4 nederlag i de seneste seks kampe er det nu op til rutinerede kræfter som jubilarerne Kasper Risgård og Frank Hansen at slutte sæsonen godt af.
Kasper Risgård kan mod HB Køge spille sin kamp nr. 150 i Superligaen og Frank Hansen, som er Troels Bechs følgesvend fra Esbjerg-tiden, er oppe på hele 200 kampe som 29-årig. Silkeborg er lige nu 6 point fra AGF på femtepladsen, og bagefter HB Køge venter SønderjydskE og FCK. Kampen på søndag kan blive den sværeste for Silkeborg!
Af de fire sejre som HB Køge har hentet i denne sæson har halvdelen af dem været mod Silkeborg. Storsejren hjemme på 3-0 i sjette spillerunde og 1-0 sejren på udebane i starten af foråret fortæller, at det er HB Køge, som har det psykologiske overtag. Men er det nok, når Silkeborg kommer stormende? For de har jo stadigvæk noget at spille for.
Karantæner og skader:Ingen af holdene har karantæner.
HB Køge-skader: Nicolaj Madsen, Bo Storm Andreas Sørensen og Anders Nielsen.
Silkeborg-skader: Spillerne skulle være uden de store skader.
Forventede startopstillinger:HB Køge (4-4-2): Jensen; T. Sørensen, Rusin, T. Christensen, Richter; M. Christensen, Kronborg, Rømer, L. Rochester; M. Rochester, ThomsenSilkeborg (4-4-1-1): Heinze; Pedersen, T. Holst, Mikkelsen, Poulsen; Flinta, Hansen, Bech, Holst; Risgård; PouriéBud på kampens profil:Jesper Bech. Lasse Kronborg og Marcel Rømer har spillet en rigtig fornuftig sæson på HB Køges centrale midtbanen. Silkeborg-duoen Frank Hansen og Jesper Bech ligner et overmatch og specielt Jesper Bech kan gøre ondt på de teknisk stærke, men knap så defensivt gode HB Køge-spillere.
Bud på kampens resultat:To af Superligaens mest uskarpe hold står over for hinanden. Begge hold vil gerne spille hurtig fodbold langs jorden. På banens sidste tiendedel fejler de dog oftere end andre. Silkeborg giver HB Køge mulighed for at spille deres spil og omvendt. Forvent en livlig kamp, der ender 2-2.
Formkurve:| HB Køge: | T-T-V-T-T |
| Silkeborg: | T-V-U-T-T |
Seneste opgør:11/03/2012: Silkeborg – HB Køge 0-1
21/08/2011: HB Køge – Silkeborg 3-0
Kampen spilles søndag d. 13/5 klokken 16.00 og kan følges på TV2 Sport. Kampens dommer er Anders Poulsen.