Træner fyret i danskerklub
Af Nicolaj Truelsen 10. maj 2012 kl. 21:32
Thomas Enevoldsen og Nicklas Pedersen kan se frem til ny træner i Groningen.
Pieter Huistra er blevet frataget trænergerningen hos hollandske Groningen efter en skuffende sæson hos danskerklubben i Æresdivisionen, hvor det blev til en 14. plads.
Efter at klubben kæmpede sig til en flot 3. plads i 2006, har det knebet med at opretholde en lignende position i ligaen.
Derfor bliver 45-årige Pieter Huistra nu fyret efter at have siddet i spidsen for klubben siden 2010.
Hvem Nicklas Pedersen, Thomas Enevoldsen og resten af truppen nu skal ledes af vides endnu ikke.