Boganmeldelse: Et alt for kort liv

Af Magnus Ankerstjerne
9. maj 2012 kl. 15:49  


Indkast.dk har læst ”Et alt for kort liv – tragedien Robert Enke” af Ronald Reng, der udkom i mandags fra Forlaget Turbulenz.

Nogle sportsbiografier handler om en sportsudøvers vej mod stjernehimlen. Andre handler om et comeback efter en nedtur.

”Et alt for kort liv” handler om den Robert Enke, som offentligheden ikke kendte til. Den handler om Robert Enke, der led af depression. Den handler om Enkes liv, indtil han valgte at gøre en ende på det den 10. november 2010.

Jovist, bogen handler da også om Robert Enkes vej mod stjernerne, helt fra barnsben hjemme i Jena via udlandseventyr til pladsen som førstekeeper på det tyske landshold. Jovist, bogen handler da også om Robert Enkes comeback efter en depression i 2003 efter et totalt mislykkedes ophold i tyrkiske Fenerbache.

Men det er ikke det vigtige i denne bog.

Et skrøbeligt sind
Man får hurtigt et indtryk af Robert Enke som et meget følsomt menneske. Et følsomt menneske med en skrøbelig selvtillid. Fra sine første kampe som professionel i barndomdsklubben Carl Zeiss Jena lyste Robert Enkes fremragende talent, men det fragile menneske bag de fantastiske evner tvivlede ofte på sig selv.

”Skift mig ud, vil du ikke nok?” havde en dengang 18-årig Robert Enke bønfaldt sin træner Eberhard Vogel i pausen i sin blot tredje kamp for Carl Zeiss Jena mod Leipzig i den tyske 2. Bundesliga. Kampen blev hans sidste for klubben.

I første halvleg havde han spillet fremragende.

Karrieren
Siden kampen mod Leipzig tog karrieren fart for Enke. Han fik siden en kontrakt med Borussia Mönchengladbach, hvor han efter et par læreår fik chancen, da førstekeeper Uwe Kamps blev skadet. Den greb han og stod en pragtfuld sæson.

Efter en grim afsked med Borussias fans drog Enke til Benfica i Lissabon, hvor han nød tre af hans livs bedste sæsoner, ikke mindst på det personlige plan, hvor han og barndomskæresten, der siden blev til fru Enke, Teresa, trivedes rigtig godt i både landet og byen. Da mægtige FC Barcelona siden havde bud efter ham, kunne man ikke sige nej.

Opholdet i Barcelona blev aldrig en succes. I Enkes første kamp for klubben blev de slået ud af pokalturneringen til FC Novelda fra Spaniens tredjebedste række, hvorefter både Frank de Boer og Louis van Gaal hængte Enke ud i fuld offentlighed. Det tog rigtig, rigtig hårdt på den følsomme tysker.

Efter et halvt års mareridt i Barcelona lod Enke sig leje ud til Fenerbache, men det skulle vise sig blot at skubbe målmanden i et endnu dybere hul. En kamp og en uge blev det til i Istanbul, før Enke fik nok. Han havde fået en depression, og han skulle hjem med det samme.

Efter nogle måneder i Köln hos ven og agent Jörg Neblung og med daglige psykologbesøg kæmpede Robert Enke sig tilbage. Han var ovre sin depression. Teresa var tilmed gravid. Robert Enke kom tilbage i form ved et lejeophold hos Tenerife i den næstbedste spanske række.

Hannover 96 tilbød ham i sommeren 2004 en flugtvej fra Barcelona og en chance for topfodbold igen. Robert Enke greb chancen, og derfra gik det kun fremad. Selvom Robert og Teresa mistede deres datter Lara i september 2006 da hun blot var to år gammel, holdt målmanden hovedet højt og lod sig ikke falde tilbage i et dybt, sort hul.

Efter at have været med til EM i 2008 som reserve for Jens Lehman var han ved efterårets kvalifikationskampe i 2009 til VM i Sydafrika førstekeeper på det tyske landshold. Det samme efterår blev han ramt af en depression og kastede sig ud foran et tog. Få måneder forinden havde Teresa og ham adopteret en søster, Leila, til afdøde Lara.

Imponerende persongalleri
En stor del af bogen bygger på observationer, udtalelser og fortællinger fra personer, der har omgivet Robert Enke gennem hans 32 år lange liv.

Det store omdrejningspunkt ligger hos Roberts barndomskæreste, der senere blev til hustru, Teresa. Men også personer som Marco Villa, Roberts nærmeste ven siden de som purunge spillede sammen i Borussia Mönchengladbach og Jörg Neblung, Roberts agent og nær ven, spiller store roller i bogen.

Det er tydeligt, at forfatter Ronald Reng har gjort sit hjemmearbedje fortræffeligt. Hver en sten er blevet vendt i forsøget på at belyse personen Robert Enke. Fra barndomsvenner på sportsskolen ved Jena til store stjerner som Víctor Valdés og mindre som Álvaro Iglesias, der kæmpede med Robert om startpladsen hos Tenerife CF, til naboer fra tiden i Empede ved Hannover.

Alt er vendt, alle er hørt. Det enorme persongalleri er med til at kaste lys over Robert Enkes personlighed og danne et helstøbt billede af den følsomme målmand. Det fungerer rigtig, rigtig godt, og forfatter Ronald Reng skal have store roser for dette.

Et stort hjerte
Historien om Robert Enke er historien om et menneske, der, trods kamp mod flere depressioner, havde et stort hjerte.

Siden kampen mod Novelda for Barcelona kunne han finde på at ringe til unge målmandskollegaer i Bundesligaen, hvis de havde fået en hård medfart i pressen; bare for at opmuntre dem. Spørg bare Sven Ulreich.

I sin tid hos Tenerife og Benfica forærede han dusinvis af målmandshandsker væk til hans målmandskonkurrenter, der ikke havde ligeså lukrative kontrakter som ham.

Historien om Robert Enke er også historien om en fodboldspiller, der ikke altid havde lyst til at være fodboldspiller. Det er en historien om venskab som f.eks. mellem ham og Marco Villa. Det er også en historie om følsomhed i en benhård sport, hvor du ikke må vise svaghedstegn.

”Men mange gange tænker jeg, at faktisk er lykkeligere, når jeg er reserve,” sagde Robert.
”Hvad?” tænkte Marco. Han tænkte videre over det, da han havde lagt på.
Han havde det faktisk præcis på samme måde.


Den sorte hund
Specielt bogens kapitel nummer 19 ”Den sorte hund” skal have store roser. Vi er i efteråret 2009. Robert Enke er ramt af sin anden depression. Denne gang er den kragtigere end i 2003.

Ronald Reng formår at skrive kapitlet med ufattelig nerve, med en dyster melankoli og samtidig med et køligt overblik. Det er svært ikke at blive rørt af kapitlet.

Teresa prøvede adskillige gange at komme igennem til ham. Ved 22.30-tiden tog han omsider sin telefon.

”Jeg er på vej i parkeringskælderen på hotellet.”
”Okay? Jeg er glad for at samtalen med Valentin Markser varede så længe.”
”Det gjorde den ikke.”
”Hvor har du så været så længe?”
”Jeg kørte rundt i byen.”
”Robbi, hvorfor gjorde du det?”
”Det gjorde jeg bare.”
”Fortæl mig, hvorfor du kørte rundt i byen.”
”Jeg kiggede efter steder, hvor jeg kunne slå mig selv ihjel.”
”Jamen, er du da vanvittig?”

Det lykkedes ham at tale hende til ro. Det havde bare været et skørt indfald. Det var gået over igen. Derefter tog han elevatoren op til sit værelse, åbnede døren til balkonen, gik hen til rækværket og forestillede sig, hvordan det ville være at springe.


Robert Enke sprang ikke ud fra sit hotelværelse den aften. I stedet lod han som om, han fik det bedre. Den 9. november, dagen efter han havde stået en flot kamp i et uafgjort resultat mod Hamburger SV, tog han, Teresa og Leila på deres yndlingscafé i Hannover. Han smilede bredt på et billede, Teresa tog af dem. Dagen efter gik han ud foran 18.15-toget mod Bremen ved jernbaneoverskæringen ved Eilvese.

Konklusion
Fodboldinteresseret eller ej, bogen er helt sikkert værd at læse. Forfatter Ronald Reng har leveret et pragtstykke af en bog, hvor han har talt med et utal af mennesker, der har været tæt på Robert Enke. Det er også tydeligt, at forfatteren til bogen har været gode venner med hovedpersonen selv. Dog uden at bogen bliver subjektiv eller alt for malerisk romantisk.

Jeg er selv ikke glad for klichéer, men da jeg klappede den 396 sider lange bog sammen, følte jeg, at jeg netop havde mistet en rigtig god ven.











Seneste Indkast.dk Nyheder
19:21Mbokani: Engand er mit førstevalg
18:53Manchester City laver amerikansk hold
18:24Auri i tvivl omkring job
18:00Gøtze stadig tvivlsom til CL-finale
17:28Inter-boss overvejer trænerens fremtid
17:00Arsenal henter ung franskmand
16:28Pulis stopper i Stoke
16:05Seedorf ny træner i Milan?
14:25XI - Bedste PL-nedrykkerhold
13:54Her er manden, der skal dømme CL-finalen
13:49Sociedad siger farvel til succestræner
13:39Schalke jagter Dortmund-spiller
13:30Leonardo: Zlatan og Thiago Silva bliver!
13:22Agent: Pizarro vil videre
13:16Medie: Arsenal har budt på Jovetic
13:07Engelsk klub tæt på Boateng
12:44Chelsea-kant klar til at rykke videre
12:33Ferguson kåret som årets manager
12:26Atlético åbner for Falcao-skifte
12:15Lukaku: Jeg vil gøre det endnu bedre
12:03Pardew frygter profilsalg
11:50Napoli-boss benægter Benitez-samtale
11:29Schweizer i Higuaín-byttehandel?
11:00Klopp: Kagawa som kant knuser mit hjerte
10:34Statistik: Sæsonens bedste i PL
10:30De hittede + De hittede ikke
10:11- Værre end Hjalte Bos mål i 2003…
09:56PFA starter undersøgelse mod Di Canio
09:55Jonge Nederlanders
09:35Tirsdagens engelske rygter
08:55Uniteds kommende stjerner også mestre
21:22Facts om FC Midtjylland – AGF: 3-2
21:19Facts om AC Horsens – Brøndby: 0-1
21:17Facts om FCK – SønderjyskE: 1-1
21:14Facts om AaB – Randers: 2-2
21:12Facts om OB – Silkeborg IF: 3-3
21:10Facts om FCN – Esbjerg fB: 1-0
20:21Mourinho færdig i Real Madrid
18:59Brøndby sejrede til sidst
16:20Auri giver, næsten, genvalg til alle 11
15:21Video: Fuldstændig fantastisk frispark!
14:49Topdommer stopper i dag
13:59Barca-profil vil ikke afvise PSG
13:21Eks-BIF'ere tændte til skæbnekamp
12:53OB får penge af United
12:20Veteran forlænger med Milan
11:42West Ham vil beholde Carroll
11:16Mexes: Bliv hos os Allegri
10:57AVB: Bale bliver hos Spurs
10:50Luiz: Benitez har hjulpet mig meget
09:53Laudrup: Vi mangler en angriber
09:33Thygesens forventninger inden bundbrag
09:09Wenger: Fjerdepladsen er vital
09:03Mandagens engelske rygter
07:17Alt om OB - Silkeborg
07:14Alt om FCK - SønderjyskE
07:08Alt om AaB - Randers
07:08Alt om FCN - Esbjerg
07:04Alt om FCM - AGF
06:46Alt om Horsens - Brøndby
00:18Ugens hold fra England
19/05Optakt: FC Midtjylland - AGF
19/05Optakt: Horsens - Brøndby
19/05Optakt: AaB - Randers
19/05Porto er mestre for tredje år i træk
19/05Optakt: OB - Silkeborg
19/05Carragher rørt over afsked
19/05Ancelotti presser på for skifte til Real
19/05Arsenal tog fjerdepladsen
19/05Christensen med for Chelsea
19/05Diego bekræfter Atlético-kontakt
19/05Startopstillinger: Newcastle-Arsenal
19/05Tévez: Alle vil da til Monaco
19/05Carragher: Hvorfor ville ingen købe mig?
19/05Kent Nielsen: Vi skal i Europa
19/05Dortmund-stjerne tvivlsom til CL-finale
19/05Di Canio: Jeg reddede Sunderland
19/05Fellaini antyder United-skifte
19/05- Bliv i Danmark Cornelius og Helenius!
19/05Medie: T. Ince i fars italienske fodspor
19/05Jon Dahl på vej til Superligaen?
19/05- Laudrup total modsætning af Rodgers
19/05Bendtner uheldig i Juventus-farvel
19/05Beckham i tårevædet afsked
19/05Søndagens engelske rygter
18/05Juventus-direktør antyder Tevez-køb
18/05Ferguson: Jeg er ligeglad med Rooney
18/05- Carra ville spille med brækket ben
18/05Rodgers: Vi vil forstærke os
18/05Agent nedtoner rygter om Mignolet
18/05Agent antyder Cavani-skifte
18/05Wells sværger troskab til oprykker
18/05Van Persie vil have mere succes
18/05Laudrup evaluerer første sæson i PL
18/05Video: Flot flugter
18/05Lindgaard: Ingen intentioner om skifte
18/05Intet mesterskab til Eto'o og Anzhi
18/05Top 10: Brasilianske landstrænere
18/05Mancini takker City-fans
18/05Wenger: Vi afgør det selv



Indkast.dk - Facebook








Match center