-Venskabskamp antyder Hazard-destination
Af Jonatan May7. maj 2012 kl. 15:31
Der er længe blevet spekuleret over hvilken klub der ender med at skrive kontrakt med Eden Hazard. Nu mener en avis, at en venskabskamp har løftet sløret for det.
Når de franske mestrer fra Lille senere på året skal indvie deres nye stadion, bliver det i en venskabskamp i mod Manchester City. Det skriver den franske avis Le Parisien.
Netop Manchester City har, ligesom mange andre klubber, længe haft snøren ude efter Lilles profil Eden Hazard, der spås en fremtid blandt de aller største stjerner.
At åbningskampen på Lilles nye stadion, Grande stade de Lille, er mod ”The Citizens”, mener avisen betyder, at det er der Hazard spiller efter sommerferien, da det før er set, at der arrangeres en venskabskamp i anledning af en transfer de to handelsparter i mellem.