Bayern-Chelsea uden karantæner
Af Lau Lehrmann2. maj 2012 kl. 14:11
Chelsea må definitivt undvære de tre karantæneramte spillere i finalen.
Chelsea slap igennem nåleøjet til Champions League-finalen med enkelte skræmmer. Tre spillere fik det berømte andet gule kort i turneringens slutfase, der betyder karantæne i finalen. Dommen er forsøgt anket - men uden held.
Det er det globale spillerforbund (FIFPro), som har appelleret til FIFA. Det er i dag kommet frem, at appellen ikke har ført til noget, og spillerne Branislav Ivanovic, Raúl Meireles og Ramires går dermed glip af Champions League-finalen d. 19 maj i München. FIFA har svaret, at reglerne først vil blive ændret om tre år, hvis de overhovedet bliver ændret.
Chelsea kan trøste sig med, at Bayern Münchens David Alaba, Holger Badstuber og Luiz Gustavo grundet karantæner ligeledes ikke kommer i spil til finalen.