Mancini og Ferguson skamroser – hinanden
Af Torsten Brix30. apr 2012 kl. 08:56
Pressemødet op til Man(dag)chesters mesterskabsderby gav mange roser fra holdenes managers.
- Roberto Mancinis Manchester City-hold er nummer to i ligaen inden mandagens afgørende kamp, og det er fremskridt for ham og holdet.
Sådan sagde Sir Alex Ferguson på pressemødet inden mandagens stormøde på Etihad Stadium, hvor Manchester City og United spiller om det engelske mesterskab, og skottens ord blev fuldt op af Roberto Mancini:
- Jeg har stor respekt for United. Manchester United er det bedste hold i Premier League og måske også i Europa sammen med Barcelona og Real Madrid. United har fantastiske spillere og en god fanskare. De har en større chance end os for at vinde mesterskabet, fordi efter vores kamp skal vi spille imod Newcastle, hvilket bliver en svær kamp, og senere gælder det QPR. United har et lettere program, da de skal spille imod Swansea og Sunderland, og jeg tror, at det bliver to lette kampe, skulle Mancini have sagt ifølge nyhedsbureauet AP.
Mere om Manchester City vs. United - den 30/4: