Robben turde ikke sparke straffe
Af Michael Thykier 26. apr 2012 kl. 15:12
Arjen Robben indrømmer at han ikke turde sparke i gårsdagens straffekonkurrence. Han var bange for at Casillas ville lure ham.
Bayern Münchens Arjen Robben scorede på sit straffespark i den ordinære kamp i gårsdagens semifinale mod Real Madrid, men hollænderen afviste at sparke anden gang, da man nåede frem til straffesparkskonkurrencen:
- Casillas og jeg kender hinanden da vi har spillet sammen i to år. Og det er altid sværere at sparke straffe nummer to. Derfor sparkede jeg ikke igen, siger Robben ifølge Goal.com.
- Det var ikke den første gang jeg stod ansigt til ansigt med Casillas. Men mit spark var hårdt og præcist.
Bayern spiller hjemme på Allianz Arena mod Chelsea i Champions League-finalen. Den spilles den 19. maj.