Søndagens engelske rygter
Af Magnus Ankerstjerne22. apr 2012 kl. 09:24

Foto: Simon Wedege
Foto: Simon Wedege
Foto: Simon Wedege
Manchester United sættes i forbindelse med hele tre store signings, mens Real Madrid er ude efter Micah Richards. Her er søndagens engelske rygter.
Manchester United er ude efter Evertons 27-årige landsholdsback Leighton Baines, som de ser som en erstatning for 31-årige Patrice Evra. United ventes at byde sølle 45 milloner kroner for ham. (Sunday Mirror)
Oven på sejren over Barcelona i El Clasico har Real Madrid nu rettet deres blik mod Manchester City og navnlig Micah Richards. Det er kendt, at José Mourinho er en beundrer af den 23-årige forsvarsspiller, som han forsøgte at hente i sin tid som Chelsea-boss. (Mail on Sunday)
19-årige Íker Munian fra Athletic Bilbao er på ønskelisten hos Manchester United og manager Sir Alex Ferguson. Men englænderne skal hoste op med hele 270 millioner kroner, siger spillerens agent. (Metro)
Newcastle er allerede på udgik efter flere ”røverkøb”, der skal styrke truppen til næste sæson. Alan Pardew udtaler, at man ser på to spillere i øjeblikket. (talkSPORT)
Arsenal er interesserede i den 20-årige serbiske landsholdsspiller Adem Ljajic fra Fiorentina. Spillerens alder og tekniske kunnen tiltaler Arsène Wenger. (Metro)
Valencias venstreback, Jordi Alba, er ønsket af Manchester United. United skal hoste op med 135 millioner kroner for den 23-årige spanske landsholdsspiller. (goal.com)
Tottenham tøver med at tilbyde anfører Ledley King, 31, en ny kontrakt for næste sæson. Kroniske skader til forsvarsspilleren skulle være årsagen. (Sunday Mirror)
Tottenham ser derimod ud til at være meget tæt på den franske landsholdsmålmand, Hugo Lloris, som kan hentes for omkring 90 millioner kroner. (Sunday Mirror)
Everton overvejer at forsøge at hente Fulhams brandvarme Clint Dempsey. (Daily Star)
Roberto Mancini er blevet fortalt af Manchester Citys ejere, at hvis han kan vise, at han har lært sine lektioner i denne sæson og kan tilpasse hans trænermåde til næste sæson, kan han få forlænget sin aftale med klubben. (Sunday Telegraph)
Wayne Rooney er blandt de 80 spillere, der står på Stuart Pearces liste over mulige spillere til årets OL for Storbritannien. (Mail on Sunday)
Sir Alex Ferguson mener, at 24-årige Johnny Evans har udviklet sig til ”den formentlig bedste forsvarsspiller i landet”, mens han har spillet side om side med erfarne Rio Ferdinand. (Observer)
Aston Villa følger den hollandske ligatopscorer tæt. 22-årige Bas Dost fra Heerenveen har nettet 28 gange i denne kampagne. (Birmingham Mail)
Chelsea er nødt til at gøre Roberto Di Matteo til klubbens permanente manager, mener Ruud Gullit, der selv har været manager for klubben. (Sunday Mirror)
