Bielsa frygter Uniteds målfarlighed
Af Evander Pedersen9. mar 2012 kl. 10:50
Athletic Bilbao-træner Marcelo Bielsa er bevidst med, at det kræver endnu en pragtpræstation på hjemmebane, hvis holdet skal avancere i Europa League.
De hårde halse fra Baskerlandet, Athletic Bilbao, leverede en imponerende indsats på Old Trafford torsdag aften, og kunne efter 90 minutter tage hjem til det nordlige Spanien med en 3-2-sejr i bagagen over dette års europæiske skuffelse Manchester United.
Den Tique-taque-inspirerede træner Marcelo Bielsa er på trods af det fornemme resultat, der tvinger United til at score minimum to mål, stadig klar over, at alt kan gå galt, når man møder et kynisk hold med international klasse som Manchester United.
- Der er stadig en kamp tilbage, så det vi har opnået i dag har kun værdi, hvis vi kan gentage det næste uge, udtalte Marcelo Bielsa efter kampen.
- Definitionen på en modstander, som vi mødte i dag er, at de kun behøver meget få chancer for at score to mål, slutter den succesrige argentiner.
Returopgøret spilles på San Mamés, La catedral, næste torsdag kl. 21.05.