indkast.dk - Fodbold nyheder

 

Billede

Spiller føler sig
forfulgt af dommer

Af Ulrik Christensen

Ferguson har tidligere langet ud efter dommer Mark Clattenburg, og han får nu følgeskab af Premier League-spiller, som føler sig forfulgt.

Den engelske dommer Mark Clattenburg har allerede mærket vreden fra Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson over sine kendelser, og nu retter så Boltons Kevin Davies det hårde skyts mod dommeren.

Det drejer sig om en hændelse under lørdagens kamp mellem Bolton og Fulham, hvor dommer Mark Clattenburg annullerer et Bolton-mål.

- For mig at se var der helt sikkert mål. Jeg har set situationen igen, hvor dommeren siger, at jeg sætter to hænder i ryggen på ham (Brede Hangeland, red.) – men jeg kan ikke se det. Jeg tror at Brede bare kommer ind for lavt, og jeg hopper højere end ham, sagde en meget utilfreds Davies til ESPN.

Vreden over det annullerede mål har fået Kevin Davies til at tænke over andre oplevelser med Mark Clattenburg, og han er kommet til den beslutning, at Clattenburg bevidst har forfulgt ham gennem flere år og joker med, at han var heldig med at slippe for advarsel i lørdags.

- Hans (Brede Hangeland, red.) reaktion – han ramte jorden og man kunne se på ham, at han vidste, der var mål. Men så fik jeg øje på hvem dommeren var, og vidste, at jeg ikke vil få noget foræret af ham. Gennem årene har jeg aldrig fået noget foræret fra ham. Jeg skulle have haft straffe på Old Trafford sidste år – men fik en advarsel i stedet.

- Jeg har fået flere advarsler gennem årene – jeg ved det ikke, men jeg har altid følt, at han (Mark Clattenburg, red.) har gjort det til noget personligt mod mig. Hver gang jeg får ham som dommer, forventer jeg ikke med at få noget. Men jeg fik i det mindste ikke en advarsel denne gang. Det er nok det eneste positive i det.



2010-02-08 10:58








Indkast.Dk på Facebook



0.19784498214722 - nyhed - -nyhed_62675- - &adcode=kw1=0;kw2=0;kw3=0