indkast.dk - Fodbold nyheder

 

Billede

Terry har
altid kontrollen

Af Ulrik Christensen

Chelseas manager stiller sig uforstående overfor beslutningen om at fratage John Terry anførerbindet på landsholdet.

Det er ikke kun i sengen, at John Terry tager styringen. I hvert fald ikke hvis man spørger Chelsea-manager Carlo Ancelotti.

- Min anfører (John Terry, red) har en fantastisk attitude, og han gør det godt i alle kampe. Det er vigtigt for holdet at have dette lederskab. Han har altid kontrol over kampene og har en stærk psyke, fortalte Ancelotti efter kampen.

På trods af, at John Terry altid har kontrol – både over kampe og tilsyneladende i sengen – ændrer det ikke på, at den engelske landstræner Fabio Capello har frataget ham anførerbindet på landsholdet.

Hans manager i Chelsea ønsker ikke at kommentere den beslutning, men sparer ikke på superlativerne i beskrivelsen af Terrys evner.

- Jeg havde lyst til at omfavne ham efter kampen som tak for hans præstation. Er han den perfekte anfører? Ja, helt sikkert, understregede Ancelotti.



2010-02-08 08:58








Indkast.Dk på Facebook



0.18225717544556 - nyhed - -nyhed_62671- - &adcode=kw1=0;kw2=0;kw3=0