
Chelsea vil have
Dortmund spiller
Af Kasper Vestergård
Dortmunds serbiske midterforsvarer Neven Subotic kan meget vel blive et transfermål for Chelsea til sommer.
Den tyske klub Dortmund har i denne sæson kunnet kæmpe med om pladserne i toppen af Bundesligaen. En af de spillere der har haft stor indvirkning på dette, er den store serbiske profil Neven Subotic.
Dette har øget interessen fra de store klubber rundt omkring i Europa, og tidligere har hold som Arsenal og Manchester City været ude efter den kun 21-årige serber som forstærkning til deres respektive trupper.
Nu er det Chelsea, der ifølge Sunday Mirror håber på, at kunne lande Subotic på Stamford Bridge når sommerens transfervindue åbner. Chelsea har for nylig fået ophævet en transferkarantæne, og kan derfor overveje nye spillerindkøb igen.
Subotic agent er dog heller ikke afvisende, men på grund af en nylig kontraktforlængelse med Dortmund indtil 2014 siger han:
- Som vi ved, kan alt ske i fodbold, men det vil koste rigtig mange penge og få Dortmund til at sælge Neven (Subotic).
Neven Subotic er Serber, men har boet mange år i USA. Han har haft sin fodboldopvækst i USA, og har derfor også spillet ungdomslandkampe for både det amerikanske U-17 og U-20 landshold. Han valgte siden hen at spille for det serbiske landshold, og har indtil nu spillet 9 kampe. Han kom til Dortmund i 2008 fra Mainz, og har i denne sæson spillet samtlige minutter i alle klubbens første 20 kampe i ligaen.

