Husker du EM-slutrunden 2008?
Af Michael Bækgaard29. juni 2008 kl. 11:15
Om knap elleve timer er en flot EM-slutrunde slut. En slutrunde der bød på både drama, intensitet og mesterligt spil.
Denne slutrunde er blevet udråbt som en af de bedste i mange år, hvilket undertegnet da også har svært ved at være uenig i. Ikke alene er kampene blevet spillet i et hektisk og opskruet tempo med mange angrebsvillige hold, men også rammerne om kampene har været perfekte. Samtidig må man sige, at ingen hold direkte har været prygelknappe under dette EM, selvom for eksempel de forsvarende mestre fra Grækenland havde det svært mod Sverige, Rusland og Spanien med deres betonbold, og det kan så i samme åndedræt glæde et fodboldhjerte som mit, at det i år har været den angrebsvillige fodbold, der har vundet og sat dagsordenen for slutrunden. Og så tager jeg endda forbehold for, at Italien med deres ugidelige fodboldstil var tæt på at snige sig videre til semifinalen.
Men EM har budt på mange minderige oplevelser foran fjernsynskassen, og til trods for Danmark ikke var repræsenteret ved denne slutrunde var det svært ikke at blive begejstret og kippe lidt med klaphatten alligevel. For flere hold spillede sig direkte i vores hjerter med deres direkte og offensive fodboldmentalitet. Og så indeholdt dette EM også nøjagtig den mængde drama, der er med til at gøre hele atmosfæren levende og intens. Ja, for husker du:
- Da schweiziske drømme blev til tårer, da stjernen og kaptajnen Alexander Frei efter blot 35 minutters spil i åbningskampen grædefærdig måtte forlade dette EM med et beskadiget knæ, mens Schweiz blev tvunget i knæ af Tjekkiet på et mål af indskiftet Václav Svěrkoš?
- Da Tyskland knuste den polske modstand i det med spænding imødesete nabokrig, der havde mange politiske undertoner. Undertoner der blev direkte ubehagelige, da en polsk avis på usmagelig vis i optakten til kampen havde et stort billede af den polske træner Leo Benhakker, der i sine hænder holdt den tyske træner Joachim Löws henholdsvis den tyske kaptajn Michael Ballacks afhuggede hoveder?
- Da Holland totalt ydmygede de to VM-finalister fra for to år siden. Først blev Italien og især Marco Materazzi udstillet på det groveste og senere fik Frankrig samme tur i møllen af et sprudlende hollandsk hold. Holland udmærkede sig især i omstillings- og presspillet, hvor især genpresset næsten var af helt overjordisk karakter.
- Da Spanien umiddelbart slog det første søm i en russisk kiste ved i anden halvleg totalt at overspurte et opløsningstenderende russisk hold. Og så skød David Villa sig med tre mål atter ind i den europæiske stjernehimmel, efter en svær sæson i Valencia.
- Da det tyrkiske stortalent – Arda Turan – sendte Schweiz i chok med sit mål to minutter inde i overtiden til tyrkisk 2-1 sejr. Kampen foregik i øvrigt i et stort svømmebassin. Dermed kunne Schweiz vinke farvel til EM-slutrunden, før den for alvor var begyndt, og værterne måtte erkende, at ikke alle værter får vinger af værtskabet.
- Da turneringens ældste spiller Ivica Vastic, 38, holdte Østrig inde i turneringen med sin udligning på straffespark i sidste minut mod Polen.
- Da hele slutrunden endte i uheld for Frankring, der først fik Franck Ribéry skadet og siden Eric Abidal udvist, før de kunne forlade banen i Zürich – og dermed også EM – med et 0-2 nederlag til Italien i bagagen.
- Da Kroatien viste spilleglæde og stor autoritet ved at slå Tyskland med 2-1 i en kamp, hvor Bastian Schweinsteiger tabte hovedet og blev udvist for at skubbe en kroatisk spiller omkuld.
- Da Tyrkiet i et drama af en gruppekamp spillede sig videre til kvartfinalerne efter at have været nede 0-2 mod Tjekkiet. Endte kampen uafgjort skulle de to hold afgøre paragrafferne i straffespark, men på heroisk vis fik tyrkerne kæmpet sig tilbage i kampen. Først reducerede Arda Turen og siden tabte Petr Cech bolden for fødderne af Nihat Kahveci, der kvitterede, for kort efter og blot et minut før den ordinære spilletids afslutning at føle bolden op i det tjekkiske målhjørne til tyrkisk 3-2 sejr. Og, nå ja, så lykkedes det næsten atter Tjekkiet at få vendt kampen, da den tyrkiske målmand Volkan Demirel skubbede Jan Koller omkuld og fik to spilledages karantæne.
- Da Rusland viste spilleglæde og totalt nedspillede Sverige og bragte sig videre til kvartfinalerne på vore svenske brødres bekostning.
- Da Grækenland var tæt på at skrive historie ved som forsvarende mestre at blive slået ud af turneringen uden point og uden scoringer. Angelo Charisteas reddede dog lidt af denne græske ære, men at det var en tragedie af rang.
- Da Tyskland spillede klogt, og den portugisiske målmand Ricardo flagrede, mens Cristiano Ronaldo forsvandt i mængden, og det derfor endte med tysk 3-2 sejr.
- Da Tyrkiet atter bragte sig tilbage i en kamp, selvom kroaterne netop havde bragt sig foran med blot to minutter tilbage af den forlængede spilletid. Tyrkerne var ligeglade og Sentürk hamrede bolden i hjørnet kort efter. Og så var kroaterne mentalt færdige og tabte i straffesparkskonkurrence.
- Da Rusland slog Holland på hollandske dyder og fik Oranje til at blegne. Rusland og især den lille Arshavin spillede sig direkte ind i mange europæiske fodboldhjerter med fantastisk aggressivt og angrebsvilligt spil.
- Da Spanien og Italien bød hinanden op til dans i en kamp, der måske var EM’s kedeligste. Italien ville ikke, Spanien prøvede, men turde ikke, og så vandt Spanien i straffesparkskonkurrence.
- Da Tyskland spillede sig i finalen til trods for de ikke kunne ramme hinanden på to meters afstand det meste af kampen. Tyskland vaklede, men sejrede i en kamp, der huskes mest for dens fantastiske afslutning, hvor den lille – Philipp Lahm – blev den store, og fordi de europæiske tv-skærme gik i sort på grund af et voldsomt uvejr.
- Og da Spanien fuldstændig tog brodden af den russiske offensiv og atter – som i gruppespillet – udstillede de russiske mangler. Og, nå ja, Guus Hiddink havde sagt det: Rusland skal først toppe om to år til VM i Sydafrika. Imens spillede Spanien sig i en finale for første gange i 24 år og skal en fantastisk turnering slutte fantastisk af, må finalen blive helt utrolig. Som fodboldelsker kan man kun glæde sig.
